HJØRRING REVYEN OG PARKERINGSMULIGHED I SHOPPINGCENTRET METROPOL

Kære Revygæst

Lige straks skal du/I ind og se dette års Hjørring Revy.

For at det skal blive en rigtig god oplevelse er her lidt bonusoplysninger om parkering.

Parkeringskapaciteten tæt på teateret er begrænset på grund af byggearbejde på to sider af teateret, dels et nyt musikhus og dels et privat boligbyggeri.

Vi har derfor igen i år indgået en særaftale med Metropol om parkering i deres kælder, med indkørsel fra Parallelvej, lige øst for teatret.

Hvis du kører ind i Metropols parkeringskælder EFTER kl. 17:00 og holder du der til EFTER kl. 21:00, vil der være gratis parkering på spilledagene fra den 5. juni til den 27. juli 2024. Du skal blot parkere i de afmærkede båse – bilens nummerplade fotograferes og registreres ved ind- og udkørsel.

I parkeringskælderen vil der være skiltning, der viser den udgang, der er nærmest i forhold til teateret (længst væk fra indkørslen). Og der vil også være skiltning, der viser tilbage til parkeringskælderen, der holder åbent længe.

Parkerer du ikke i Metropol er der stadig parkeringsmuligheder rundt om, se kortet på næste side. De blå afmærkninger viser parkering i umiddelbar nærhed til teateret, hvor de røde markeringer viser de største parkeringspladser i området i lidt længere afstand af teateret. Grøn markering angiver Metropols Parkering.

Ved du i øvrigt, at du kan køre gratis med tog og NT til/fra teateret? Man skal blot vise sin revybillet. Det er yderst nemt og stationen ligger lige overfor teateret.

Vi håber det bliver en rigtig god oplevelse at komme ind og se dette års forestilling. Tak fordi du/I købte billet.

Venlig hilsen

Hjørring Revyen